... så uanset, hvor du overnatter er langt de fleste af vores campingområder udstyret med et handicaptoilet, har plant terræn og god adgang for kørestole. Du kan snuse nærmere til campingområderne og se tilgængelighedsfaciliteter på dem lige her
Har du en funktionsvariation, der kræver et ekstra hensyn, så er det intet problem. Området HandiCamp er indrettet specielt til gæster med særlige behov for tilgængelighed og deres ledsagere. Her skal du forhåndsreservere din overnatning, og Campen ligger ikke langt fra pladsen – med asfalteret vej lige til indgangen. Du kan forhåndsreservere på Smukshoppen eller nederst på pladsen her.
Er der ikke flere ledige pladser i Smukshop? Vi har reserveret nogle pladser til de der ikke nåede at reservere en plads. Dette foregår efter først til mølle-princippet.
I området finder du værter i værtensklasse, der hjælper dig godt på plads og er til stede hele festivalen. De står klar med praktisk hjælp, svar på spørgsmål og et ekstra øje på, at alle har det godt.
Værterne har øje for fællesskabet og vil i løbet af ugen facilitere hyggelige aktiviteter med plads til både hygge, ro og uformelle stunder med alle de andre fra campen.
HandiCamp er forbeholdt folk med funktionsvariationer, som har brug for at overnatte i rolige og trygge rammer med de nødvendige faciliteter lige ved hånden. Campen er for alle med gyldigt festivalarmbånd og blåt handicap-skilt, som vi vil bede om at se ved indtjekning.
Medicinkøleskab – kun adgang efter aftale med Campens Værter.
Opladning af hjælpemidler – et dedikeret opladningstelt på campen, så dine hjælpemidler lader op i tørvejr.
Fællestelt: Midt på pladsen finder du en Tipi med plads til at skåle, sludre og hygge sig.
Badefaciliteter: I nærheden af pladsen finder du to store badevogne med lift. Du kan læse mere om vognene lige her. Desuden er det muligt at bade i faciliteter ved Sølund Svømmehal i dagtimerne.
Toiletfaciliteter: I tæt nærhed til campen finder du 4 handicaptoiletter. Desuden er det muligt at benytte faciliteter ved Sølund Svømmehal i dagtimerne.
Overnatning i egen bil: Hvis du sover med respirator og har brug for at overnatte i egen bil, så er det muligt, men der er få pladser, og vi skal vide det på forhånd. Henvend dig på info@smukfest.dk senest 1. marts og hav din tilladelse klar ved ankomst, så det hele går nemt.
Mulighed for strømtilslutning i teltet: På HandiCamp er der trukket strøm, så du nemt kan oplade dine hjælpemidler i teltet.
HandiCamp ligger i campingområdet Sølund, hvor man skal have et gyldigt festivalarmbånd på for at kunne komme ind. Har du ikke modtaget dit armbånd med posten, kan vi anbefale dig at køre til Tjek Ind ved Birkevej 23, 8660 Skanderborg. Her er der mulighed for at parkere på Handicap P tæt ved. Alt hvad du skal vide om armbånd og tjek ind kan du finde her.
HandiCamp er bemandet døgnet rundt under hele festivalen. De flinke værter hjælper med at få dig tjekket ind og anviser dig din plads. Det er vigtigt, du henvender dig til værterne, så de kan give dit telt et mærkat, der viser du har lov til at ligge i campingområdet.
Du kan foretage drop-off fra tirsdag d. 4. august kl. 14.00, ved at køre ind ad Sølundsvej fra Vestergade – her er du nemlig velkommen gennem bommen, så længe du bare skal foretage et drop-off til HandiCamp.
Drop-off foretages på den store parkeringsplads ud for Sølundsvej 3 (Sølund Svømmehal). Kør ind ad 2. indkørsel til parkeringspladsen og foretag dit drop-off (følg skiltene). HandiCampens værter vil hjælpe dig med at fragte dit habengut under halvtag i campen, så du hurtigt kan komme videre med bilen.
Ordningen er kun til drop-off og din bil skal hurtigst muligt ud af pladsen igen.
Efter drop-off kan du parkere din på P Vest og tage shuttlebussen ind.
Det rolige hjørne:
HandiCamp er allerede placeret i et roligt hjørne. Har man brug for ekstra ro, kan man slå sig ned helt oppe i hjørnet af området, hvor hverken forbigående eller andre campingområder støjer.
Eget telt
Ledsager i campen
Har du en ledsager, der også skal overnatte i campen? Så er det bare fjong, men jeres telte må tilsammen maksimalt fylde 16m2 – om I sover i samme telt eller to forskellige er op til jer.
HandiCamp er åbent fra tirsdag d. 4. august helt indtil mandag d. 10. august, så der er rig mulighed for at campere hele festivalen.
Har du spørgsmål direkte til HandiCamp, kan Smukfest kontaktes hele året på info@smukfest.dk. Fra 5. august klokken 12.00 åbnes der også for, at du kan ringe til en særlig hjælpelinje på tlf. 21 71 93 89, hvis du skulle have brug for det.