Hvordan motiverer man festivalgæster til at rydde op, genbruge og sortere? En gruppe studerende fra VIA University College har fundet løsningen på netop det. I samarbejde med Smukfest har de udviklet et lykkehjul, hvor festivalgæster får et spin, når de afleverer en sæk affald. Præmierne er alt fra øl og snacks til kom-forrest-i-bad-køen-billetter. Projekt Smukkere Campingblev sidste år så stor en succes, at VIA og Smukfest i år firedobler indsatsen vha. flere lokationer.
Forvandler affald til værdi
”Idéen er at forvandle affald til værdi på en sjov måde. For mange mennesker handler Smukfest om anti-dagligdag. Derfor er det vigtigt, at vi har en motiverende og festlig tilgang, uden løftedepegefingre,” fortæller Louise Griberg Spaabæk, projektleder hos VIA University College.
På årets Smukfest skal i alt 37 studerende fra en lang række af VIAs uddannelser bemande de fireboder med lykkehjul og skraldebasket, samt gå rundt på pladsen og motivere gæsterne. Både forde studerende på VIA og for Smukfest handler samarbejdet om at skabe bevidsthed blandtfestivalgæsterne om det aftryk, man sætter igennem sin deltagelse.
”Vi har en ambitiøs målsætning, der handler om at vi i 2029 vil sende 90% af Smukfests affald tilgenanvendelse. For at nå det mål har vi brug for vores gæsters hjælp - både med oprydning og med affaldssortering. Derfor giver indsatsen på KærligHeden og samarbejdet med VIA rigtig godmening”, siger Hanne Tokkesdal, formand for bæredygtighedsgruppe på Smukfest.
Pressen er velkommen til at kigge forbi Projekt Smukkere Camping på KærligHeden. Det gjorde Emil Lange tidligere på ugen:
https://video.smukfest.dk/hvad-gor-man-med-affald-emil-lange