Carl Emil Petersen

Scene

Slotskirken

Showstart

Torsdag 13:30

Stadig billetter!

Carl Emil Petersen skriver sange, der rammer lige dér, hvor det gør lidt ondt og føles helt rigtigt. Han brød igennem med hittet København med bandet Ulige Numre, og blev med ét stemmen for en ny bølge af dansksproget rock.

I dag står Carl Emil Petersen som solist med et katalog af tekster, der kredser om kærlighed, frihed og alt det, vi tænker, men sjældent siger højt. Der hersker en særlig dualitet i fortællingen om Carl Emil Petersen: Forsangeren og solisten, tekstforfatteren og rockartisten, storbypoeten, der skriver til højskolesangbogen.

Efter ti år i dansk musik har han stadig ikke travlt med at jagte det næste hit. Han skriver sange, der skal blive hængende. Og det er live, de for alvor får liv.

For første gang bliver den historiske Slotskirke tæt på festivalpladsen forvandlet til koncertrum under Smukfest. Dørene åbner 15 minutter før koncertstart, og alle er velkomne – med eller uden festivalarmbånd. Der lukkes ind efter først-til mølle-princippet, så kom i god tid.

Glæd dig til en koncert i Slotskirken, hvor ordene betyder noget og musikken mærkes længe efter sidste tone. 

Hvis du ikk’ kan få nok Carl Emil Petersen