Af: Randi Rehmeier
6. august 2026
Torvet er det nye samlingssted midt i skoven med masser af siddepladser, rolige mødesteder og plads til hygge omkring maden. Men det er bare om dagen. For når mørket falder på, kl. 20.00 så forvandler Torvet sig til en gigantisk fest med DJ’s, discostemning og glitrende spejlkugler.
Publikum har efterspurgt flere siddepladser at slå sig ned ved. Det har vi lyttet til. Ved det nye "Torvet" kan du starte dagen med en friskbrygget kaffe, lande med en burger og skåle i en kold drink. Tænk sydlandsk stemning a la Smukfest med masser af siddemøbler og plads til hygge. Det er her, maven bliver glad og du bliver tanket op på god skovenergi. Det naturlige midtpunkt er tørlagt skøjtebane, Smukfest har arvet fra Tivoli i København. Den står nu midt i skoven og slår ring om gæsterne.
Om aftenen forvandler Torvet sig til en funklende discofest med DJ’s, lys, koreografi og glitrende spejlkugler. Det sker med to helt særlige overgangsøjeblikke: Danseforestillingen Pour in! og det spektakulære show BeTheDiscoBall.
Pour in! er skabt særligt til Smukfest. Oplev koreograf Anastasija Olescuka og hendes dansere bevæge sig mellem bænkene, op på bordene og ud på floor for at tænde festen. BeTheDiscoBall sparker gang i køkkenfesten med en eksplosion af lys, lyd og koreografi, når fire dansere træder frem med kroppe som levende diskokugler.
Aftenspektaklet forvandler Torvet til et glitrende dansegulv med levende diskokugler og en himmelsk overraskelse.
Show onsdag, torsdag, fredag og lørdag kl. 22.30-22.45.
BeTheDiscoBall præsenteres i samarbejde med Royal Club.