Scene
Live Camp
Showstart
Mandag 17:00
Lyden af 90'ernes RnB dronninger Mary J. Blige og Lauryn Hill finder nye former i fænomenet Betty Bass. Bag navnet gemmer sig en farverig sangerinde, der ikke er bleg for at flashe store smykker og kulørte outfits.
Betty Bass' musik kredser om kærlighedens kompleksitet, selvaccept, styrke og sårbarhed. Hun albumdebuterede i 2021 med 'Grown', der scorede flotte anmeldelser over hele linjen. Sidste år udkom hendes andet album: 'Dreamgirl'.