Scene
Slotskirken
Showstart
Torsdag 12:00
Bag kunstnernavnet Bye Bye Brenda gemmer sig to stærke stemmer i dansk musik: Stine Bramsen, tidligere forsanger i Alphabeat, og den anmelderroste americana-musiker Kajsa Vala. Sammen har de skabt et nyt musikalsk rum, hvor nærvær, ærlighed og store melodier går hånd i hånd.
Debutalbummet Landmarks udkom i januar og fik straks Politiken til at udråbe dem som "en ny powerduo i dansk musik". Og det forstår vi godt. Bye Bye Brenda skriver sange, der går lige i hjertet.
For første gang bliver den historiske Slotskirke tæt på festivalpladsen forvandlet til koncertrum under Smukfest. Dørene åbner 15 minutter før koncertstart, og alle er velkomne – med eller uden festivalarmbånd. Der lukkes ind efter først-til mølle-princippet, så kom i god tid.
Glæd dig til en smuk og intim koncertoplevelse i Slotskirken, når de to musikalske sjælevenner indtager scenen med deres ærlige fortællinger, varme harmonier og poetiske univers.