Scene
Bøgescenerne
Showstart
Fredag
Central Cee har på få år udviklet sig til en af de absolut største stjerner på den internationale rapscene. Med sit karakteristiske britiske flow, knivskarpe punchlines og en imponerende evne til at levere det ene hit efter det andet har rapperen fra West London været med til at sætte britisk hiphop på verdenskortet.
Det hele tog for alvor fart i 2020 med gennembrudshittet ‘Loading’, og siden har Central Cee, også kendt som Cench, nærmest ikke set sig tilbage. Med kæmpehits som ‘Doja’, ‘Obsessed With You’ og ‘BAND4BAND’ med Lil Baby har han samlet millioner af fans verden over. Og så er der selvfølgelig ‘Sprinter’ med Dave, der skrev britisk musikhistorie ved at ligge nummer ét på den engelske singlehitliste i hele ti uger!
Når Central Cee indtager Bøgeskoven, er der lagt op til tunge basgange, benhårde beats og britisk rap i absolut verdensklasse. Vi glæder os til at byde en af hiphoppens helt store stjerner velkommen til Smukfest. Det bliver mad, alright!