Jagten på det evige liv

Scene

Udsigten

Showstart

Torsdag 19:00

Stadig billetter!

Er vi født til at dø, eller kan vi snyde døden?

Kom og vær med, når aldringsforsker Morten Scheibye-Knudsen og billedkunstner Stine Deja tager temperaturen på fænomenet ”Longevity” – en trend, hvor mennesker i hele verden kaster sig over en ny bølge af teknologi, medicin og lifehacks i håbet om at leve længere. Kan vi virkelig afskaffe aldring og forlænge den menneskelige levetid til mere end 150 år?

Morten Scheibye-Knudsen er en af Danmarks førende aldringsforskere, læge og lektor ved Center for Sund Aldring på Københavns Universitet. Han er præsident for Nordic Aging Society, og leder i sin forskning efter svar på, hvad du kan gøre for at leve længere. Stine Deja undersøger som billedkunstner vores forestillinger om evigt liv i kunstværker, der lader sig inspirere af både science fiction og biologiens verden.

Samtalen præsenteres i samarbejde med Bloom – festival om natur og videnskab, og modereres af idéhistoriker Steffen Krejberg Knudsen.