Scene
Udsigten
Showstart
Fredag 17:00
Hvad har kvantefysik og psykologisk manipulation til fælles? Sandsynligvis mere, end du tror – og mindre, end du aner.
På Udsigten denne fredag kan du opleve civilingeniør Henning R. Jensen og psykologisk manipulator Jan Hellesøe til en samtale om, hvordan videnskab og menneskelig påvirkning går hånd i hånd. Eller i hvert fald arm i arm.
Henning R. Jensen dykker ned i teorien om, at vores tanker og følelser udsender elektromagnetiske bølger, som påvirker både os selv og vores omgivelser. Jan Hellesøe deler ud af sine erfaringer med at aflæse – og til tider dirigere – menneskers energi og adfærd.
Sammen stiller de skarpt på, hvordan vi måske – måske ikke – kan bruge kvantefysikkens principper til at skabe balance, retning og lidt mere styr på det hele. Publikum får desuden mulighed for at påvirke samtalen undervejs, når de to herrer svarer på spørgsmål med hver deres verdenssyn i bagagen.