Showstart
Fredag
Uforudsigelighed og selvironi har løbet som en rød tråd gennem hele Malte Eberts virke i efterhånden små 10 år på den danske popscene.
Vi lærte ham at kende som Gulddreng i 2016 med singler som 'Model', 'Se Mig Nu' og 'Drikker For Lidt'. Alter-ego'et blev skrinlagt i 2018, hvorefter Malte Ebert trådte frem i lyset.
Med sin medvirken i 'Toppen Af Poppen', singlen 'I Could Get Used To This' og sange til både det danske fodboldlandshold og daværende Dronning Margrethe, kunne Malte Ebert - før han fyldte 30 år - nærmest kalde sig selv for folkekær.
De seneste år har han gjort sig bemærket med blandt andet 'Mindst Ondt (feat. Svea S) og 'Kun Med Dig', skrevet til programserien 'Min Sang Til Danmark'.