Marie Key

Scene

Stjernescenen

Showstart

Lørdag 13:15

Udsolgt - venteliste

Det er efterhånden syv år siden, Marie Key sidst optrådte på de danske sommer-festivaler. Det råder hun bod på i 2025, hvor hun blandt andet kan opleves på Smukfest. Med sig har hun en stribe nye sange fra sit seneste album, 'På Vej Hjem', der udkom i foråret 2024. Derudover kan publikum formentlig roligt regne med at blive præsenteret for velkendte numre som 'Uden Forsvar', 'Landet', 'Fatter Det Nu' og 'True Love'. Marie Key brød i dén grad igennem i 2012 med sit andet album, 'De Her Dage', der sikrede hende P3 Guld-prisen og seks priser ved Danish Music Awards året efter. Det efterfølgende album, 'Tænker Du Vi Danser', blev ligeledes et stort hit. De seneste år har Marie Key arbejdet sammen med den populære jazzduo Bremer/McCoy, hvilket har tilført nye farver til hendes i forvejen charmerende univers.

Hvis du ikk’ kan få nok Marie Key