Showstart
Lørdag
Rapper, feminist og skuespiller. En kras kritiker af sin samtid, aldrig bleg for at skyde med skarpt imod homofobi, racisme eller politiske højredrejninger.
Svensk/syrisk/litauiske Silvana Imam brød for alvor igennem i 2014 med singlen 'I-M-A-M'; en majestætisk og usandsynlig stærk skæring på en blanding af svensk og arabisk, hvor hun gør op med enhver følelse af mindreværd: 'Jag 176 centimeter Pussy Riot!'
På dansk grund har Silvana Imam blandt andet arbejdet sammen med Freja Kirk og Anne Linnet på nummeret 'Hils Din Mor' og 'Swimmingpool' med Emil Stabil.
Befriende ubeskedent har Silvana Imam sammenlignet sig selv med 'rappens Tarantino', ligesom hun stolt erklærer, at 'mine tjejer är fucking revolutionärer'.
Det 39-årige fyrtårn af en kunstner, er i øvrigt tildelt flere prestigefyldte svenske musikpriser, har foreløbigt udgivet tre anmelderroste albums. Med andre ord; en kompromisløs stemme, som man gør klog i at lytte til. Ung som ældre.
Du kan se frem til en koncert med stærke beats og stærke holdninger.