Skye Newman

Udsolgt - venteliste

Nogle stemmer kan få tiden til at stå stille. Andre kan få hårene til at rejse sig. Skye Newman kan begge dele! Med en rå, soulet vokal, en god portion britisk attitude og tekster, der rammer lige i hjertekulen, har den unge sangerinde fra South London på rekordtid sunget sig ind i hjertet på millioner af musikelskere.

Med debutsinglen ‘Hairdresser’ og opfølgeren ‘Family Matters’ skrev hun britisk musikhistorie som den første kvindelige soloartist i over et årti til at sende sine to første singler direkte i top 20. Siden er det blevet til mere end 117 millioner streams, udsolgte koncerter og optrædener med navne som Ed Sheeran og Lewis Capaldi. 

Når Skye Newman indtager Bøgeskoven, bliver det med hjertet helt uden på tøjet og en stemme, der kan få selv de største følelser til at virke små. Vi glæder os til at opleve et af Storbritanniens mest spændende nye talenter helt tæt på!

Hvis du ikk’ kan få nok Skye Newman