Scene
Udsigten
Showstart
Fredag 16:00
Har du swipet dig igennem Tinder, forført med dine bedste moves på floor eller snavet på Smukfest uden at finde den eneste ene? Så er du ikke alene. Faktisk har aldrig så mange danskere været singler.
Ifølge Danmarks Statistik boede 1.154.056 af os alene sidste år. Men hvorfor er det så svært at finde den store kærlighed? Er det dig eller datingkulturen, den er gal med? Og hvad skal du gøre, hvis 2025 skal være året, hvor din civilstand skal gå fra single til i et forhold? Det søger vi svar på i denne talk med en datingsekspert og to singler, der også stadig jagter tosomheden.
Medvirkende er Kirk Karlshøj, forfatter og sexolog, influencer og tidligere deltager i TV 2-programmet Bachelor Eva Lilja, samt Frederik Ottosen fra den netop afsluttede sæson af Bachelorette. Til at pakke det hele ind i kærlighed og lede samtalen er TV2 Østjyllands Runa Bligaard Ammitzbøll.