Scene
Stjernescenen
Showstart
Lørdag 21:30
Som et behageligt lyn fra himlen, landede debutsinglen 'I Don't Want A Lover' fra det skotske band Texas i begyndelsen af 1989. Med sangerinden og guitaristen Sharleene Spiteri i front, hittede både singlen og debutalbummet 'Southside' over det meste af verden. Siden fulgte succeser som albummet 'White On Blonde' og singlerne 'Say What You Want', 'Summer Son' og 'Inner Smile'. Efter en længere pause i 00'erne, vendte Texas stærkt tilbage med nyt materiale, der markerede en kærkommen genfødsel for de populære skotter. Sidste år udkom det vellykkede og retrospektive album 'The Muscle Shoals Sessions', indspillet i tæt samarbejde med den legendariske producer Spooner Oldham. Texas, der også optrådte på Smukfest i 2001 og 2005, har til dato solgt over 40 millioner albums. Om det er første gang du skal se Texas eller gensynets glæde for dig, kan du godt glæde dig til at blive opslugt af deres rock-musik.