Scene
The Hood
Showstart
Torsdag 00:30
Hollandske VE/RA hører til i den hårdere ende af techno-genren. Den 25-årige DJ og producer har de seneste år optrådt på blandt andet EDC Mexico, Tomorrowland, Free Your Mind og Marquee Singapore.
Store kanoner som Charlotte de Witte, Amelie Lens og Deborah de Luca har alle nævnt VE/RA som en af de mest lovende navne på den fremtidige elektroniske musikscene. Det er især takket være hendes samarbejde med The Rocketman om 2023-singlen 'Love & Peace', samt EP'en 'Dance Therapy' fra sidste år.
Alt tyder med andre ord på, at VE/RA er godt i gang med at skrive sig ind i historien om Holland som det evige hotspot for elektronisk musik.