Et farverigt virvar af boformer. Her bor du i enten Hotelt, endagsovernatning by Comwell, på HandiCamp eller på IgenBrug (et Hotelt fra tidligere år, du har købt plads til i smukshoppen). Jeps, I er mange forskellige beboere på Sølund - det er lidt det magiske ved det hele, hvis du spørger os. Dét og så selvfølgelig beliggenheden i forhold til festivalpladsen.
Som beboer i Sølund-nabolagene, bor du tæt op ad Landsbyen Sølund, som til daglig er hjem for en masse skønne mennesker med ekstra fysiske og psykiske behov. Det er deres hjemmebane, og de gode mennesker har allernådigst udlånt deres udeområder til os, så du kan overnatte under Smukfest. Som kæmpe tak for det, udviser vi som gæster en ekstra portion nabo-venlighed og kærlighed. Den høje musik forbliver ude, og mellem kl. 24 og 08 er der nattero. Velkommen på Sølund.
Sølund slår dørene op tirsdag den 4. august kl. 14.00.
