Tre store nyheder i 2026

Ny og forbedret plads og et flyt af Månen

Mere plads og mere fest

Der sker store ting på festivalpladsen næste år. Da vi i august præsenterede den nye scene EKKO, åbnede det et nyt kapitel for festivalens elektroniske univers. Nu løfter vi sløret for endnu flere nyheder på festivalpladsen i 2026.

Du kan se frem til et nyt centralt torv i skoven med masser af siddemuligheder, og en donation på tre millioner kr. fra Salling Fondene gør en flytning af Månen til en realitet. Omkring 13.000 kvm tilføjes til festivalpladsen, mens nye stier og flere opholdssteder skaber mere plads til gæsterne – et areal, der tidligere var forbeholdt logistik og praktiske tryllerier bag scenetæppet.

De tre store nyheder skaber tilsammen spændende nye rammer til fest og fællesskab – der er tale om den største udvikling og forandring af festivalpladsen siden de nye bøgescener kom i 2020.

Snus nærmere til nyhederne herunder:

1. Månen flytter til Sherwood

Med generøs støtte fra Salling Fondene genopstår Månescenen ved hovedindgangen i Sherwood i et helt nyt design skabt i kunstnerisk samarbejde med den prisvindende scenograf Christian Albrechtsen.

Scenen vil kunne rumme 3000 publikummer under teltdugen, og designes i en højde, hvor omkring 10.000 udefra kan få et sceneview. Teltet er helt nyt, men selve scenen, hvor artisterne står, er historisk genbrug. Der er her tale om den gamle Bøgescene, der i dag kendes som The Hood, som nu får nyt liv. Den nye måneplacering betyder, at scenen The Hood ikke genopstår fra 2026.

2. Nyt torv midt i skoven

Flytningen af Månen åbner et område midt i skoven. Det nye ”Torv” bliver et stort centrum for festivalpladsen med siddepladser, rolige mødesteder og et rum for fællesskaber omkring maden. Om aftenen bliver det forvandlet til en gigantisk festplads omgivet af træerne.

Foto: Theis Poulsen

Foto: Allan Høgholm 

Foto: Theis Poulsen

Foto: NN 

Foto: Kasper Hornbæk

Foto: Klaus Dreyer

Foto: Søren Smidt 

Foto: Theis Poulsen

Foto: Theis Poulsen

Foto: Klaus Dreyer

Foto: Allan Høgholm 

Foto: Theis Poulsen

Foto: NN

Foto: Theis Poulsen

Foto: Theis Poulsen

3. EKKO – ny elektronisk scene

Vi løftede allerede sløret i august: Smukfest får en ny musikscene dedikeret til de elektroniske genrer. Med EKKO-scenen bringer vi dig ind i en verden, hvor lyd, lys og visuals smelter sammen og skaber en unik fællesoplevelse. EKKO får plads til omkring 5000 publikummer. Programmet må du glæde dig til lidt endnu, det offentliggøres nemlig i foråret 2026.

Læs mere om EKKO

Vi passer på Bøgeskoven

Smukfest og Bøgeskoven hænger uløseligt sammen. Festivalen lever og ånder i Dyrehaven i Skanderborg. Det er en fredet skov, og netop derfor passer vi ekstra godt på både træerne og skovbunden i tæt samarbejde med Skanderborg Kommune.

Det er Bøgeskoven, der sætter rammerne for Smukfest – ikke omvendt. Med de nye forandringer i 2026 justerer vi på, hvordan festivalpladsen er indrettet. Områder, der i mange år har været brugt til logistik og praktik, bliver nu en del af festivaloplevelsen. Vi inddrager ikke mere skov. Vi bruger de samme arealer, som Smukfest allerede anvender i dag, men på nye måder, som giver mere plads til fest, fællesskab og oplevelser.

Bøgeskoven er solidt plantet i vores hjerter, og det forpligter. Derfor passer vi på skoven, så den også i fremtiden kan danne de helt særlige rammer om Smukfest.

Vil du vide mere om, hvordan vi passer på skoven?

Ja tak, fortæl mere