Social bæredygtighed
Summen af alle de forbundne resultater, der skabes i forbindelse med Smukfest, kalder vi for "Overskudsenergi".

Overskudsenergi til foreninger, klubber og kulturelle projekter

Overskudsenergien er de millioner af kroner, vi genererer til velgørende arbejde og støtte til foreninger, klubber og kulturelle projekter.

Det er vores evne og lyst til inklusion blandt medhjælpere og ansatte. Det er driften af vores spillested, Walthers Musikcafé i Skanderborg, og at en del af vores overskud går til Smukfonden og dermed til kampen mod ensomhed og udsathed.

Det er også vores samlede evne til at skabe menneskeligt samvær og medmenneskelig energi, der varer langt ud over festivaldagene og giver ekstra kræfter tilbage i dagligdagen - og som i alt andet vi gør, gerne med opfindsomhed og underfundighed som pejlemærker og i godt samspil med både Legekammerater og publikum.

Her kan du læse mere om, hvad og hvordan vi deler ud af vores overskudsenergi.

Sociale samarbejder

Vi tror på fællesskabets kraft. Derfor samarbejder vi med sociale organisationer om at skabe meningsfulde oplevelser og muligheder for mennesker, der har brug for en håndsrækning eller et sted at høre til.

Læs mere

Smukfonden

Med Smukfonden kan vi dele ud af overskudsenergien fra Smukfest til projekter, der støtter ensomme og udsatte.

Læs mere

Walthers Musikcafé

Vores hjertebarn og spillested i Skanderborg, som drives af unge, frivillige kræfter.

Læs mere

Vækstlaget

De første tre dage af Smukfest er dedikeret til de spirende talenter, som vi en dag håber at se på de helt store scener.

Læs mere